JULETRADITION

SANGE OG FOLK

LUNAU&SUND og SVØBSK PRÆSENTERER

Booking og info: Tel: 26189202 / 40369339 E-mail: mail@juletradition.com

I Langå kirke på Østfyn havde vi den store fornøjelse at opleve ”Svøbsk” til en musikgudstjeneste i december måned 2016.

Kvartettens spiller og synger med stor indlevelse og fletter sig fint ind i gudstjenestens forskellige led. Klassiske julesalmer og melodier blev professionelt og folkeligt fremført så alle til gudstjenesten følte sig taget med i skøn julestemning.

Efter gudstjenesten fulgte kvartetten med til gløgg og mere nærværende underholdning, hvor vi igen oplevede klassiske vinter- og jule sange fremført med et strejf at nyt. ”Svøbsk” kan varmt anbefales!

Nanne Mølhave

 

CD: Juletradition - Sange & Folk:

Man kan glæde sig over åbningsnummeret, selv om det er en vinter-nytårssalme Vær velkommen, så er den i en moderne udgave og er noget nær et ”hit”! Men det er flere af melodierne nu, og de skyller ud fra kvartetten. Man kan også glæde sig over Maren Hallbergs energiske, men også følsomme harmonikaspil, der kombineret med Jørgen Dickmeiss på diverse instrumenter (violin, mandolin og mundharpe) og Peter Sund på forskellige guitarer giver et flot og varieret lydbillede, som sikkert ville glæde de oprindelige komponister med deres store musikalitet.

Nu tændes tusinde julelys og Det er hvidt derude er et par gode eksempler på meget flotte arrangementer samt dejlige sange og toner, så man ikke kan andet end læne sig godt tilbage og nyde bandets sange og meget velspillede melodier.

Albummet indeholder bl.a. også en fin, melankolsk udgave af Dejlig er jorden og af Et barn er født i Bethlehem.

Trine Lunau og Peter Sund er begge sangskrivere. De bor i landsbyen Davinde, hvor også Svøbsk-parret bor, og parret har kendt hinanden gennem syv år. De har spillet sammen ved flere lejligheder, som nu har udmundet sig i denne fine samling melodier. Det er muligt at møde de to par ved koncerter de kommende uger.

 

“Et gennemført album og en smuk samling af vore elskede melodier og sange, der er blevet fornyet og fortolket på allerbedste vis…

Et flot og varieret lydbillede, som sikkert ville glæde de oprindelige komponister med deres store musikalitet….

Man ikke kan andet end læne sig godt tilbage og nyde bandets sange og meget velspillede melodier….”

 

Per Dyrholm Rootszone nov 2016

 

 

….På smukkeste vis afsluttede GUF 2016 med en julekoncert i Strib kirke. Svøbsk og Lunau & Sund flettede på forunderligste vis de gamle julesalmer sammen og forenede dem i et både traditionelt og moderne udtryk. Det fik salmerne til at blomstre i en stemningsfuld buket af glæde, varme, højtidelighed og fest, og vi sad alle med smil på læben og varme i hjertet med tanke til barndommens jul.

 Guf

"Svøbsk og Lunau&Sund gav ved julekoncerten den 10. december 2016 i en stopfyldt Veksø kirke deltagerne en dejlig julekoncert. Ægteparrenes moderne fortolkninger - med respekt for de gode gamle julesange og -salmer - skabte den rette julestemning i den gamle kirke med involvering af publikum. De fire musikere og sangere bidrog med hver deres instrument og sangstemme til en, ja himmelsk oplevelse, som Veksø-boere her efter nytår stadig taler om.

 

Hans-Erik Pedersen, tidl. formand for Veksø Menighedsråd."